Jul med Astrid Lindgren

Tag med på en eventyrlig rejse gennem Astrid Lindgrens fantastiske verden og fejr julen sammen med flere af hendes mest elskede karakterer. En stjerneklar julenat lister en ræv sig uset ind hos hønsene på en bondegård. Men en nisse på gården passer på dyrene og får ræven til at holde sig væk mod til gengæld at få en del af den lækre julegrød, som børnene hver aften sætter frem til nissen. Bertil er alene hjemme og føler sig meget ensom. Indtil han under sin seng opdager en ikke helt almindelig dreng. For Per Pusling er ikke større end en tommeltot, og han bor i et tomt musehul på Bertils værelse. Ved hjælp af sin særlige magi tryller Per Pusling Bertil lillebitte, og de to nye bedste venner kan nu lege sammen på de lange dage, hvor Bertils forældre er på arbejde. Da mormor forstuver sin fod blot en uge før jul, hjælper Kitte Kry straks til med alle julens forberedelser. En af opgaverne er at gå på torvet og sælge mormors lækre sukkerstænger. I Katthult er vinteren kommet og julen snart på vej. Sammen med sine venner er Emil i fuld gang med en sneboldkamp! Filmen er lavet af Qvisten Animation, som tidligere har stået bag succes-filmene DYRENE I HAKKEBAKKESKOVEN, FOLK OG RØVERE I KARDEMOMME BY, JUL I BAKKEKØBING og DE TRE BUKKE BRUSE I BADELAND. En magisk julefortælling, der vil røre og glæde både børn og forældre.

Spilletid:
65 minutter
Genre:
Familliefilm
Censur:
Tilladt for alle

Lørdag den 30. november

Søndag den 1. december