Salgs- og leveringsbetingelser

Aftaleindgåelse
Købsaftalen er underlagt dansk rets almindelige regler. Aftalen er først bindende for begge parter, når Kinorevuen har registreret betalingen.

Priser
Alle priser er i danske kroner inklusive moms, hvor intet andet nævnes. Kinorevuen tager forbehold for force majeure, afgiftsændringer, udsolgte arrangementer og trykfejl.

Betaling

Kinorevuen modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og JCB og MobilePay. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.
Alle beløb er i DKK. Danske kroner og er incl. moms.
Kinorevuen bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.

Reklamationsret
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation.
Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert betjening af produktet / ydelsen.
Kinorevuen vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang.

Ved returnering rettes henvendelse til og reklamationer sendes til:

Kinorevuen
Sverriggårdsvej 2
9520 Skørping

Der modtages ikke pakker sendt på efterkrav.

Refusion
Hvis der er aftalt refusion, så bedes I sende jeres bankoplysninger, så vi kan overføre det aftalte beløb.

Fortrydelsesret
Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop. Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager ordren.
Der gælder dog særlige regler for køb af billetter. Se afsnittet om billetter nedenfor.

Returneringsomkostninger skal du selv afholde.
Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 dage efter købet og fra fortrydelsen skal I senest 14 dage efter returnere forsendelsen.

Meddelelsen skal gives pr. mail på info@kinorevuen.dk. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standard fortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du her: Fortrydelsesformular

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Klagemuligheder – oversigt og links:
Har du en klage over et produkt, købt i vores webshop, kan der sendes en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus, Toldboden 2
8800 Viborg

Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus: https://kpo.naevneneshus.dk/

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.
Platformen findes her: http://ec.europa.eu/odr
Angiver du en klage her, skal du oplyse vores E-mail adresse: info@kinorevuen.dk

Køb af billetter

Billetter kan købes via internet eller ved personligt fremmøde i Kinorevuen.
Ved køb via internet kan du betale med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og JCB og MobilePay.
Ved personligt fremmøde kan du også betale kontant.
Efter at købet er gennemført, skal du selv printe dine billetter ud. Køber er selv ansvarlig for at have en funktionsdygtig printer.

Reservering
Billetter kan reserveres via internet, telefon eller ved personligt fremmøde i Kinorevuen.
Ved reservering via internet modtager du en ordrebekræftelse via den opgivne e-mailadresse.
Da der ved reservationer ikke er indgået en bindende handel fra nogen af parterne, kan der fra reservationstidspunkt til købstidspunkt ske ændringer i priser og sædetildeling.

Billetten
Billetten med en påtrykt stregkode er dit adgangstegn til et konkret arrangement. Stregkoden accepteres kun én gang. Billetten kan altså ikke kopieres, eller på anden måde forsøges anvendt flere gange. Videresalg af billetter i kommercielt øjemed er ikke tilladt. 
Billetten er gyldig for ihændehaver og vil som udgangspunkt ikke blive refunderet ved bortkomst.

Tabte billetter
Kinorevuen kan ikke drages til ansvar for tabte billetter.

Refundering af billetter
I henhold til “Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a” er køb af billetter til underholdende arrangementer, der skal finde sted på en bestemt dag eller i en bestemt periode, ikke omfattet af fortrydelsesretten. Derfor vil det ikke umiddelbart være muligt at fortryde et billet-køb.
Billetsalg er ikke omfattet af den nyere købelov, vedrørende en reklamations-ret på 24 måneder.

Købte billetter refunderes ved henvendelse i Kinorevuen seneste en halv time inden forestillingens start.
Du skal kunne fremvise den printede billet og billedlegitimation (pas eller kørekort). Anden billedlegitimation + sygesikringsbevis kan også benyttes. 
Købte billetter til koncerter, foredrag, live events broadcastet via satellit og forestillinger indeholdende mad og drikke refunderes ikke.
I tilfælde af aflysning refunderer Kinorevuen billetter ved henvendelse i biografen.

Personoplysninger

Kinorevuen er ansvarlig for indsamling og behandling af persondata.
De personlige oplysninger, som du indtaster under et køb (navn, adresse, postnr, by, e-mail og tlf.), bruges udelukkende til ordre-behandling, og bliver ikke videregivet til andre. Ud over de personlige oplysninger logges også ip-adresse. Disse oplysninger bruges udelukkende til statistik og ved sager omkring misbrug/svindel.
Alle persondata gemmes i minimum 5 år.
Kundeoplysningerne opbevares ikke krypteret, men opbevares i et lukket system og er ikke tilgængelige for uvedkommende.

Du kan som kunde altid henvende dig og få indsigt i de oplysninger, som Kinorevuen har registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod registreringen jævnfør persondatalovens regler.

Ved betaling med betalingskort, sendes disse oplysninger direkte og krypteret til Nets. Kinorevuen har ikke adgang til dine kortoplysninger.

Kinorevuen anvender kun cookies uden personoplysninger.

Kinorevuen
Sverriggårdsvej 2
9520 Skørping
cvr-nummer: 18832607