Bliv frivillig i Kinorevuen

Hvorfor er der biograf i Skørping?

Det er der, fordi en stor gruppe mennesker ved, at en biograf er et vigtigt oplevelsessted i et lokalsamfund, og fordi disse mennesker driver biografen på frivillig basis.

Omkring 60 mennesker yder hver på deres måde en frivillig indsats i driften og udviklingen af Kinorevuen. Som cafévagt eller filmoperatør, som drivkraft i seniorfilmklubben eller børnefilmklubben, som vedligeholdelsesteam eller medlem af bestyrelsen eller som initiativtager til nye aktiviteter.

Som frivillig får du jo ikke løn – men for hver “vagt” får du en fribillet til Kinorevuen, som du selv kan bruge eller forære til familie eller venner.

Hvis du kunne tænke dig at være cafévagt eller operatør, får du en ordentlig oplæring af garvede kolleger, så du er tryg ved din opgave. Vi forventer, at du påtager dig minimum to vagter pr. måned.

Vær med til at drive og udvikle et lokalt kultursted i Rebild Kommune!

Hvis du er blevet lidt interesseret og vil vide mere så kontakt:
Helle: hkhkousgaard@gmail.com hvis du vil være operatør og
Lene: lene@leneogjens.dk hvis du vil være cafévagt

Både Helle og Lene kan desuden fortælle dig om de andre muligheder som frivillig. Du kan også altid spørge en af de frivillige, når du kommer i Kinorevuen.

Vær med i et kreativt fællesskab – vær med til at drive Kinorevuen!