Hvidstengruppen II: De efterladte


 

Med hele 765.000 solgte biografbilletter blev 'Hvidstengruppen' fra 2012 en af de mest sete danske film i 2010'erne, mens den også modtog hæder ved Robert og Bodil-uddelingerne samt filmfestivalen i Hamborg.

Nu er instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis klar med opfølgeren, som zoomer ind på kvinderne i Fiil-familien, der slap med livet, efter at have deltaget i modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig.

Den episke storfilm følger Tulle Fiil og hendes søster Gerda Fiil, der dømmes til rædslerne i tysk fængsel. Tulle må efterlade sit barn Gulle på to år hos sin mor Gudrun. Hjemme på kroen i Hvidsten kæmper Gudrun, for at få sine døtre hjem inden nazisternes totale udslettelse af alle fanger som hævn for nederlaget.

Hovedrollerne indtages af Marie Bach Hansen, Laura Winther Møller og Bodil Jørgensen som Gudrun, der gentager deres roller fra 'Hvidstengruppen'. Manuskriptet er skrevet af Torval Lervad.

Der er forventet premiere 1. juledag 2021.

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
    Premiere:
  • 120 min.
    Drama
    Afventer censur
    Lørdag d. 25. December 2021