børnefilmklub logo

Filmklub 2025-2026

Årets program i Kinorevuens Børnefilmklub

November

Børnene fra Sølvgade

Om filmen

Filmmagi for hele familien.

11-årige Katinka bor alene med sine tre søskende. Tristan på 15, Kirk på 9, Petra på 6 og papegøjen Kaptajn Godt Humør i en lejlighed på Sølvgade.

Her kan de helt selv bestemme, hvornår de går i seng, om de gider børste tænder, og der er heller ikke nogen, der siger, at de skal lave lektier.

Sådan har det været, lige siden deres mor på mystisk vis forsvandt for et år siden.
Men da deres altid fraværende forældre begynder at vække mistanke hos skoleinspektøren Hr. Moth, lægger de fire søskende en snedig plan for at undgå at blive opdaget og sendt på børnehjem: De vil ansætte en hushjælp.

Da valget falder på den farverige Miss Nelly – en mandlig hushjælp i nederdel og høje hæle – ændrer planen sig fuldstændig…

1 time 40 minutter
Fre. d. 7. nov. kl. 15.00
Lør. d. 8. nov. kl. 12.00
Søn. d. 9. nov. kl. 10.00
Søn. d. 9. nov. kl. 12.00
Søn. d. 9. nov. kl. 14.00
Søn. d. 9. nov. kl. 16.10


December

Superklaus

Om filmen

Ægte julemagi og hæsblæsende underholdning mødes i en supersjov og eventyrlig film om venskab, familie og den superhelt, vi alle har indeni.

Julen er endelig lige om hjørnet – det samme er den længe ventede premiere på den tredje film i den populære ‘Superklaus’-saga!
Selv julemanden er stor fan, og det i en sådan grad, at han efter et kraftigt slag i hovedet tror, at han er selveste Superklaus.

Med kun 4 dage til juleaften skaber det fuldstændig kaos på Nordpolen, hvor nisserne er travlt optaget med julegaveproduktionen, og tingene forværres yderligere, da julemanden drager afsted for at jagte Superklaus’ ærkefjende.
Da en grådig legetøjsfabrikant ser sit snit til at udnytte situationen og forsøge at få kontrol over julemandens værksted for altid er julen for alvor i fare!

Heldigvis render Julemanden ind i en anden Superklaus-fan – den tech-smarte og selvstændige 11-årige Billie, der sammen med sin trofaste robot K.A.R.L. og nissen Leo må få Julemanden tilbage til sig selv og redde julen, før det er for sent!

1 time 30 minutter
Fre. d. 5. dec. kl. 15.00
Lør. d. 6. dec. kl. 12.00
Søn. d. 7. dec. kl. 10.00
Søn. d. 7. dec. kl. 12.00
Søn. d. 7. dec. kl. 14.00
Søn. d. 7. dec. kl. 16.10


Januar

Skolen med magiske dyr – Venner for altid

Om filmen

De magiske dyr er tilbage i biografen i et nyt brag af et eventyr!

Magien er tilbage! Det magiske fællesskab på Østre Skole står overfor endnu et utroligt eventyr, der inkluderer en skovtur, et modeshow, en snobbet kat, en vegansk krokodille samt den første kærlighed.

Filmene om ’Skolen med magiske dyr’ er baseret på Margit Auers populære børnebogsserie, der i Danmark er udgivet af Forlaget Bolden, som, ud over de egentlige bøger, også har udgivet læs-let-bøger, opgavebøger, lydbøger, undervisningsmateriale og meget andet i tilknytning til serien.

1 time 30 minutter
Fre. d. 9. jan. kl. 15.00
Lør. d. 10. jan. kl. 12.00
Søn. d. 11. jan. kl. 10.00
Søn. d. 11. jan. kl. 12.00
Søn. d. 11. jan. kl. 14.00
Søn. d. 11. jan. kl. 16.10


Februar

Mugge & Super Happy

Om filmen

MUGGE & SUPER HAPPY er et gensyn med det sprudlende og farverige univers omkring Mugge og hans venner.

Da koderne til Sofia og Mugges nye geniale spilopfindelse ”Super Happy” bliver stjålet og misbrugt af en ukendt bagmand, må de to venner drage ind i en farvestrålende og uimodståelig virtuel verden for at redde alle Basserups beboere fra at blive opslugt for altid…

1 time 35 minutter
Fre. d. 6. feb. kl. 15.00
Lør. d. 7. feb. kl. 12.00
Søn. d. 8. feb. kl. 10.00
Søn. d. 8. feb. kl. 12.00
Søn. d. 8. feb. kl. 14.00
Søn. d. 8. feb. kl. 16.10


Marts

Den Vilde Robot

Om filmen

Filmen ‘Den Vilde Robot’ er en filmatisering af Peter Browns elskede og prisvindende bestseller, der på engelsk hedder ‘The Wild Robot’.

Eventyret følger robotten ROZZUM, bedre kendt som Roz, der efter et skibsbrud strander på en øde ø.

På øen må den tilpasse sig de barske omgivelser og opbygge relationer med øens dyreliv, mens den påtager sig rollen som en slags adoptivforælder for en forældreløs gæsling.

Det er en fortælling om at opdage sig selv. Filmen kaster samtidig lys på samspillet mellem teknologi og natur og udforsker, hvad det vil sige at være i live og forbundet med alt levende.

1 time 40 minutter
Fre. d. 13. marts kl. 15.00
Lør. d. 14. marts kl. 12.00
Søn. d. 15. marts kl. 10.00
Søn. d. 15. marts kl. 12.00
Søn. d. 15. marts kl. 14.00
Søn. d. 15. marts kl. 16.10


VELKOMMEN VINTER

Så er det igen blevet sæson for hyggelige vinterdage med film i Kinorevuen.
De vildeste, sjoveste og flotteste eventyr venter alle børn i Kinorevuens Børnefilmklub.

Se 5 gode film!
Programmet for 2025-2026 består af 5 nøje udvalgte børnefilm, der alle er med dansk tale.

Kom med!
Filmene passer til alle børn i alderen 6-10 år, men alle andre, som holder af at se gode børnefilm, må selvfølgelig gerne være med, uanset alder.

Her er rart!
Kinorevuens frivillige personale tager godt imod alle børn og sørger for at alt før, under og efter filmen foregår i god orden.
Personalet er til stede i caféen under afviklingen af alle forestillinger. Forældre, der skal hente børn, er meget velkomne til at sidde i Kinorevuens hyggelige café.

Super rabat!
Det koster kun 230 kr. for alle 5 biografbilletter.

Vælg din børnebio-dag!
Fredag kl. 15.00
Lørdag kl. 12.00
Søndag kl. 10.00, 12.00, 14.00 og 16.10

Du skal vælge ét af tidspunkterne, som gælder alle 5 gange.

Rart at vide, hvis du tager en ven med!
Det er ikke muligt at reservere billetter i løssalg til børnefilmklubbens forestillinger.
Er der ledige pladser til en forestilling (størst chance lørdag), sælges disse i løssalg kort tid inden forestillingen begynder.

Tilmelding

Vælg din børnebio-dag og betal med Dankort eller MobilePay.

Bemærk: Det er ikke muligt at reservere eller købe billetter over telefonen.

Til den første filmvisning skal du blot vise din kvittering (det er okay at vise den på mobilen), så får du udleveret medlemskort til alle 5 film til årets sæson.

Medlemskort kan også afhentes i kinorevuen fra fredag den 31. oktober.

Pas godt på medlemskortet; du skal medbringe det til hver forestilling.

KINOREVUEN ER FOR ALLE BØRN OG VOKSNE – DET ER DIN BIOGRAF! 

Vi glæder os til at se dig!